På Søbygaard, nær Søby afholdes der hvert år klassiske koncerter på høj nationalt og internationalt niveau. Koncertsalen er opført i en af længerne på gården, holdt helt i træ.

Salen, der er tegnet af arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen med inspiration fra færøske trækirker, er dekoreret med maleren Sven Havsteen-Mikkelsens forarbejder til glasmosaikker i danske og nordiske kirker.

Akustikken i salen har vist sig at være særdeles velegnet til kammermusik. Intimiteten i udtrykket kommer til sin ret. Publikum, lokale og turister sidder tæt ved musikerne og kan høre hver en detalje. De ensembler og solister, nationale og internationale, der har besøgt Søbygaard de sidste seksten år, udtrykker derfor deres udelte begejstring for at spille her. Søbygaards Fazioli-flygel er udvalgt af eksperter specielt til salens klang og betegnes som et af de bedste af sin art i landet. Det betyder at de dygtigste pianister og sangsolister gerne lægger vejen forbi Søbygaard.

Salen rummer 120 tilhørere, og det er en god ide at bestille billet i god tid, for Søbygaardkoncerterne trækker publikum til fra nær og fjern. Billetpriserne er rimelige: 140 kr. for voksne og 20 kr. for børn under 16 år. Der ydes rabat; en gratis koncert ved køb af billet til alle. Som noget nyt kan der også købes gavekort til de enkelte koncerter. En oplagt gaveide til musikelskere, der kunne tænkes at ville besøge øen eller til den, der gerne vil dele sin musikalske oplevelse med en anden. Sidste bus er kørt fra Søbygaard, når sidste ekstranummer er tonet ud, men normalt vil der kunne arrangeres hjemtransport til Marstal, Ærøskøbing og Søby efter koncerterne. Meld det blot ud til arrangøren ved indgangen.

Anne Øland afprøver Søbygaards Fazioli i Venedig.

Søren Christiansen og Anne Øland er blevet enige. Der kan både spilles klassisk og jazz på det. Her er det.

 

Tak til Voderup Fonden, som har doneret instrumentet til Søbygaard.

Gavekort til en koncert kan købes her:

 

Søbygaard

Søbygaardsvej 2-4, 5985 Søby, Ærø

 

Ærø Turistbureau, tlf. 62 52 13 00

 

Billetter - Kr. 140,00. Børn under 16 år - Kr. 20,00